Tattoo hieroglyffer foto

En hieroglyf er en meget praktisk type tatovering. For det første er det diskret og lille i størrelse, hvilket betyder, at det vil passe perfekt til de fans af tatoveringer, der endnu ikke har besluttet at dekorere sig med et stort maleri..

For det andet har den på trods af sin beskedne størrelse en rummelig betydning..

Et mystisk sæt linjer foldes ind i et bizart tegn, der kan formidle et helt koncept eller endda udtrykke en filosofisk idé.

For eksempel tilføjer tre halvmåner, suppleret med flere linjer og prikker, karakteren “OM”, hvilket betyder “Verdens første lyde.”.

Hieroglyphens korthed og kapacitet giver dig mulighed for at skrive hele sætningen ved hjælp af bogstaveligt talt fem tegn.

Hieroglyfets lodrette arrangement bringer yderligere symbolsk betydning til tatoveringen “Vejen til lykke”.

Tatoveringshieroglyfer – færdigt arbejde med fotoet

Det er ikke overraskende, at hieroglyftatoveringen med sådanne indlysende fordele i stigende grad optræder på kroppe af mennesker, der tilhører den vestlige kultur. Hobbyen for hieroglyffer har imidlertid en ulempe. Folk, der er grådige efter eksotisme, gider ofte ikke fordybe sig i betydningen af hieroglyffer og især betydningen af deres tatovering. Vestlige tatovører bruger deres sædvanlige bevægelser til at injicere en kombination af streger til deres klienter, der angiveligt betyder “lykke”, “rigdom”, “skønhed”. Stregstreger bliver ikke altid nøjagtigt, som de burde, og nogle gange kan du helt glemme at skrive en lille streg eller et punkt.

Tatoveringshieroglyffer – fotos og alt hvad du behøver at vide

I mellemtiden er en hieroglyf slet ikke et vilkårligt sæt linjer. Hvert af dets elementer er betydningsfuldt, og så snart omridset af hieroglyfen ændres en smule, ændres hele dens betydning med det samme (eller betydningen forsvinder simpelthen). Forestil dig for eksempel, at en tatoveringselsker, der ikke er bekendt med det russiske alfabet, injicerer sig selv med et stort bogstav “A”, men samtidig glemte at tegne en krydslinje.

Denne analogi demonstrerer en anden “faldgrube” af hieroglyf -tatoveringen. Hieroglyfen ser mystisk og eksotisk ud kun for en vesterlænding, der ikke kan kinesisk eller japansk. For østens indbyggere er hieroglyfen et helt almindeligt skriftelement. Det er forståeligt, hvorfor kineserne og japanerne er spottende om den vestlige hobby for hieroglyffer. I denne forstand er det lettere for os at forstå deres skepsis, fordi vi bruger det kyrilliske alfabet, der også ser meget eksotisk ud til at skrive latinske bogstaver i Europa og Amerika. Forestil dig en amerikaner med rigdom skrevet på baghovedet. Mærkeligt hvis ikke mildt sagt latterligt.

Det kyrilliske alfabet er imidlertid ligesom det latinske alfabet et alfabetisk alfabet. I hjertet af hieroglyferne er et kvalitativt anderledes skriveprincip – ideografisk. I denne type skrivning betegner hieroglyffer et helt koncept eller en idé. På Internettet kaldes hieroglyffer undertiden japansk og derefter kinesisk. Nogle gange kan begge definitioner findes i den samme tekst. Så hvilken slags hieroglyffer prikker vi?

Hieroglyfernes hjemland er Kina. Japan vedtog det kinesiske skriftsystem i det 5. århundrede e.Kr. NS. De kinesiske tegn, der bruges i Japan, kaldes “kanji”. Hieroglyferne slog godt til på japansk jord og fik hurtigt nationale træk. Stavemåden for nogle hieroglyfer har ændret sig, nogle af hieroglyferne har ændret deres betydning. Baseret på kinesisk erfaring begyndte japanerne at oprette deres egne hieroglyffer – kokuji.

Hvad har vi til i dag? De fleste af tegnene på det kinesiske og japanske sprog har samme stil, hvilket ikke kan siges om deres læsning. For vestlige ører forvandler en japansk accent udtalen af kinesiske tegn til uigenkendelighed. For eksempel læses hieroglyfen pr – “liv, skæbne” på kinesisk som [niing] ([ming]) og på japansk som [inochi] ([inochi]).

Kanji har to typer læsning: onyomi – kinesisk læsning og kunyomi – japansk læsning, og for en hieroglyf kan der være flere muligheder for både disse og kuny -aflæsninger, og valget af den korrekte læsning er styret af en række komplekse regler.

Nogle af de tegn, der er lånt fra Kina, har ændret deres betydning på japansk. For eksempel læser hieroglyfen ED * på japansk [oki] og betyder “havet”, det vil sige havkysten, en del af kysten tæt på havet. På kinesisk udtales denne karakter [chun] og betyder “gurgle”..

Endelig er der de såkaldte ko-kuji-japanske tegn. For eksempel, det, [tsuji] – “kryds” eller [toge] – “bjergpas”.

Alle fotos med hieroglyftatoveringer i galleriet herunder

Tatovering med to hieroglyfer i bunden af fyrens benhieroglyffer tatovering ved hånden 3hieroglyffer tatovering ved hånden 2hieroglyffer tatovering ved hånden 1hieroglyffer tatovering på håndled 8hieroglyffer tatovering på håndled 7hieroglyf -tatovering på håndled 6hieroglyffer tatovering på håndleddet 5hieroglyffer tatovering på håndled 4hieroglyffer tatovering på håndled 3hieroglyffer tatovering på håndled 2hieroglyf tatovering på håndled 1hieroglyf tatoveringsbilleder 5hieroglyffer tatoveringsbilleder 4hieroglyf tatoveringsbilleder 3hieroglyffer tatoveringsbilleder 2hieroglyph tatoveringsbilleder 1

Vanskeligheden ved at tegne en hieroglyf er en anden hindring på vejen for en tatoveringsfan..

Valget af en hieroglyf til en tatovering bør derfor tages med særlig omhu. Af hensyn til et tegn behøver man naturligvis ikke sætte sig ned ved lærebøger og proppe kinesisk og japansk og hurtigt forsøge at fordybe sig i alle disse gamle dialekters træk, men finde ud af så meget som muligt om “din” hieroglyf . Rådfør dig med en person, der kender orientalske sprog, som vil kunne fortælle dig om alle mulige aflæsninger og semantiske nuancer af den valgte hieroglyf på begge sprog..

Sørg for, at stilen på “din” hieroglyf er korrekt! Tatovører er naturligvis professionelle, men kræver ikke dybt kendskab til kalligrafi af dem, så selve skrivningen af hieroglyfen forbliver på din samvittighed. Vær forsigtig med at undgå stødende hændelser.

Ofte ønsker kunder på tatoveringsstudier at injicere deres navn med hieroglyffer. Japanske personnavne er faktisk skrevet ved hjælp af kanji. Japanerne lægger i øvrigt stor vægt på valget af hieroglyffer, der skal udgøre navnet. Imidlertid er det helt forkert at forsøge at nedskrive fremmede navne med hieroglyffer, da navnet på navnet ikke svarer til betydningen af kanji. Det maksimale, en udlænding kan gøre, er at skrive sit navn ved hjælp af en af de japanske syllabiske alfabeter (hiragana eller katakana), der stammer fra kursive hieroglyffer.

Hvert tegn i et sådant alfabet betyder en stavelse bestående af en vokal eller en kombination af en konsonant med en vokal.

Du bør også tage højde for de fonetiske ændringer, der vil ske med dit navn under translitteration. Først og fremmest er der på det japanske sprog ingen lyd [l] – med fremmedord erstattes det overalt af lyden [p]. En anden nuance: på japansk er der ingen lukkede stavelser, det vil sige stavelser, der ender på en konsonant, så der er simpelthen ingen tilsvarende symboler til at skrive dem.

Fremmede ord skal således tilpasses japanske regler ved at tildele en vokallyd til hver konsonant.

Hvis de mange vanskeligheder og faldgruber forbundet med hieroglyfer ikke skræmte dig væk, skal du fortsætte med at vælge en tatovering..

Kig nærmere på omridserne af hieroglyffer, og du vil mærke antikken fra oldtiden, filosofisk visdom, harmoni og ro.

foto tatovering hieroglyf fra 08/17/2015